Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819

Grindelwald Schweiz

Grindelwald – En fortryllende by, ikke en troldmand. Selvom Grindelwald i øjeblikket mest er kendt som en troldmand i Johnny Depps skikkelse i filmatiseringen af J.K. Rowlings ”Fantastiske Skabninger”, så er det egentlig en gammel Schweizisk alpeby, der første gang nævnes i 1146. Med over 4.000 indbyggere er den 10 gange større end Wengen og Mürren, hvilket giver sig udslag i et langt større udvalg af hoteller, butikker, barer og restauranter. På begge sider af byen breder skiterræner sig og byder på skiløb på alle niveauer. Verdens længste kælkebane, svævebaner, vandrestier, curlingbaner og skøjtebane er bare nogle af de mange muligheder for dem, der ikke står på ski.

 

Jungfrau Ski Region

Omgivet af navnkundige tinder som Eiger, Jungfrau og Mönch ligger et af de smukkeste skiområder. 3 hyggelige byer og 3 skiområder med hver sine karakteristika. Her er noget for hele familien, firmaet, klubben og vennerne. Da alle byer og skiområder kan nås med tog og kabinelifter er det også let for de der ikke står på ski at komme rundt. Endvidere byder området på et væld af oplevelser uden ski.

Jungfrau er skiferie på den gamle måde, hvor man rejste med tog i adstadigt tempo. Man kobler fra og har tid til at nyde det fantastiske landskab. Lifter og pister er topkvalitet, byerne er charmerende og landskabet er uovertruffen. Det er noget helt specielt at kunne tage toget næsten til bjergets top og Europas højest beliggende togstation i 3454 m.o.h. De bilfri byer giver en nærmest meditativ ro. Skiløbet veksler mellem de virkelig udfordrende sorte pister, brede røde boulevarder og blide blå bakker til begynderne – og man kan næsten altid tage kabinen eller toget ned, skulle man blive træt eller udfordret over evne.

 

Skileje i Grindelwald med SNE & SNÖ-rabat

Hvis du skal leje skiudstyr, kan du med fordel reservere hjemmefra. Det skal ske senest 14 dage før afrejse og prisen er kr. 25,- pr. person. Du kan tilføje reservation af skileje ved at logge ind på Min Skirejse. Derved opnår du 10-20% rabat, når du lejer skiudstyr i butikken. Du vælger selv dit udstyr ved afhentning i butikken.

Vælger du ikke at reservere skiudstyr hjemmefra, opnår du ikke SNE & SNÖ's rabat, men betaler butikkens almindelige listepris.

Til virksomhedsgrupper kan butikken lave en samlet regning på skileje, hvis dette ønskes.

 

Se webcam fra Grindelwald og Jungfrau Ski Region: Webcam

Børsen har besøgt Grindelwald: Læs artiklen fra Børsen her

Fakta om rejsemålet
Byens højde:
1024 m
Højeste skiløb:
2930 m
Længste nedkørsel:
6 km
Total pistelængde:
214 km
Langrend:
30 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
41
Storekabinelifter:
3
Kabinelifte:
7
Stolelifte:
18
T-lifter:
12
Liftkap. pr. time:
44000
Transfertid:
2:00
Fakta om pister
65 km
113 km
36 km
2930 m (Top) 1024 m (By)
  • Filtre:
Få rutevejledning
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ