Kontakt os på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.
Ponte di Legno
Ponte di Legno ligger side om side med nabobyen Passo Tonale, i det populære skiområde Adamello Ski. Vil man opleve lidt lokal charme og atmosfære, er det Passo Tonale's naboby Ponte di Legno der skal opsøges – enten på ski eller med kabineliften. Byen ligger lige hvor floderne Frigidolfo og Narcanello mødes og danner floden Oglio. Ponte betyder 'bro' på italiensk, og ikke færre end 13 af slagsen binder byen Ponte di Legno sammen på tværs af floderne. På byens torv troner den smukke gamle kirke, og de krogede gader med små butikker indbyder til en hyggelig gåtur i ro og mag.
Ponte di Legno er et yndet sted at have ferieresidens for den italienske elite, hvorfor her er masser af gode barer, restauranter og forretninger. Og ejendomspriserne er tårnhøje! Selvom nogle af hoteller og lejligheder i Ponte di Legno ikke ligger lige ved pisten, sørger de gratis skibusser samt hotellernes egne minibusser for, at man let kommer til og fra skiløbet. Men hyggen og charmen - den har man lige udenfor døren.
Da vores guider bor i Passo Tonale, tilbyder vi ikke guideservice i Ponte di Legno.
Se webcams fra Ponte di Legno her: Webcam
Â
- Filtre: