Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819

Kvitfjell Norge

Kvitfjell er et vinterparadis for skientusiaster. Kvitfjell ligger ca. 45 minutters kørsel nord fra skibyen Lillehammer og er let tilgængelig med bil via E6. Beliggenheden i Gudbrandsdalen gør, at Kvitfjell er et meget snesikkert skisportssted, som har en lang skisæson med meget sne.

Her findes der udfordringer for alle skiløbere, uanset om man er nybegynder eller en øvet skiløber. Kvitfjell har tre fjeldsider, som forbindes af et moderne liftsystem. Blandt pisterne er den berømte World Cup-pist, hvor verdens bedste skiløbere årligt konkurrerer i verdensmesterskaberne i styrtløb.

Kvitfjell er på mange måder Norges skjulte skieldorado, som for mange er uopdaget. Hvis du er på jagt efter en skirejse med moderne faciliteteter og stor snesikkerhed, er Kvitfjell det oplagte valg.

 

Alpint skiløb

God liftkapacitet, ingen kø og varierede pister gør Kvitfjell til en foretrukken destination for skiglade danskere. Pisterne er lange og brede, og her findes alt fra grønne til sorte pister. Alpinanlægget har 34 km pister, som fordeler sig på øst og vestsiden af fjeldet.

I vintersæsonen 2017/18 åbnede Kvitfjell sin tredje fjeldside, Varden, som er et begyndervenligt område med brede grønne og blå pister, der bindes sammen af en ny stolelift og gondol.

Kvitfjell blev bygget i forbindelse med vinter OL i Lillehammer i 1994. De olympiske pister giver udfordringer for de modigste og dygtigste skiløbere, men Kvitfjell er ikke udelukkende kun for skiløbere med hang til sorte pister. Her er pister for alle niveauer, lige fra grønne nybegyndere pister og børnebakker til to terrænparker og sorte olympiske pister. Den ene terrænpark ligger ved mellemstationen og er tilpasset børn og nybegyndere.  

Mellemstationen på østsiden af fjeldet er knudepunktet for det alpine skiløb. Her ligger også mange hytter, lejligheder og hoteller samt børneområder, skiudlejning, dagligvarebutik og varmestue.

 

Langrend

For langrendsløbere er Kvitfjell et rigtig godt udgangspunkt. 600 km præparerede langrendsløjper af høj kvalitet starter her. Der er både lange og korte ture, som blandt andet går til Skeikampen og Gålå. Det er muligt at tage liften til toppen og herfra tage ud på en højfjeldstur med udsigt udover de sneklædte fjelde.

 

Mad og drikke

Kvitfjell er kendt for at være et ”frityre-frit fjeld”, hvor god mad står i fokus. Langs pisterne er der hyggelige cafeer og afterski med personlighed og norsk charme. Tyrihanstunet består af små træhuse med forskellige menuer og en hygge terrasse, hvor I kan nyde solskinnet. Koia ved mellemstationen serverer gourmetpølser og velsmagende supper lavet af råvarer fra lokalområdet. Koia giver også den helt rigtige stemning, når skidagen er over - fordi Koia er Kvitfjells bedste afterski.

 

Fakta om rejsemålet
Byens højde:
200 m
Højeste skiløb:
1039 m
Total pistelængde:
22 km
Langrend:
600 km
Off-piste:
Ja
Antal lifter:
14
Kabinelifte:
1
Stolelifte:
4
T-lifter:
2
tallerkenlifte:
2
Liftkap. pr. time:
11300
Transfertid:
2:45
Fakta om pister
7 km
6 km
6 km
3 km
1039 m (Top) 200 m (By)
Vil du vide mere om Kvitfjell?

Kontakt os på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.



Kvitfjell pistekort
  • Filtre:
Få rutevejledning
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ