Mangler du nogen at stå på ski med, så tilbyder SNE & SNÖ en tur for dig der elsker frisk alpeluft, godt skiløb og fællesskab.
Hop i skistøvlerne og tag med SNE & SNÖ på en aktiv skiferie i dejlige Limone Piemonte, hvor sneklædte pister, frisk alpeluft, solskin og skiløb giver fornyet energi og livsglæde. Den kommende vinter tilbyder vi i uge 3 og uge 13 en særlig rejseoplevelse for seniorer i alderen 50+ til den italienske perle, Limone Piemonte, der ligger tæt på Monaco og Nice.
Limone Piemonte er et af Italiens ældste og smukkeste skisportssteder. Skiområdet byder på 80 km lange og varierede pister, så alle kan være med. Mange af Limones skiløbere er lokale, som er kommet der igennem mange år, hvor de nyder skilivet og det indbydende norditalienske køkken med mad i højeste klasse. Oppe i terrænet er der et bredt udvalg af restauranter, så I kan nyde frokosten i solen med italienske specialiteter på tallerkenen og udsigt til det flotte bjerglandskab.
Skiløb og fællesskab i højsædet
Formålet med dette arrangement er at give jer en god skirejse med ligesindede skientusiaster uden, at store grupperejser eller børnefamilier forstyrrer. Vi fokuserer på fællesskabelse, socialt samvær og hygge med rig mulighed for at trække sig tilbage og slappe af.
Limone Piemonte og nye oplevelser
Limone Piemonte byder jo også på meget andet end skiløb. Nede i byen oser de brostensbelagte gader, de gamle middelalderhuse og de små vinoteker og restauranter af italiensk charme. I kan også vælge en hviledag eller en wellness-dag med spa og selvforkælelse. Eller I kan udforske de mange skønne restauranter med delikate smagsoplevelser og områdets gode Barolo-vine til frokost.
I løbet af ugen vil der også være mulighed for, at komme til den nærliggende storby, Cuneo. Med direkte tog fra Limone, kan du blive kørt lige til centrum af Cuneo, som er en dejlig by med en masse historie og den flotte middelalderport. Byen er kendt for sit enorme marked, der afholdes om tirsdagen. Her er der alt fra tøj til lokale specialiteter.
Gaderne er kringlede med brosten omgivet af middelalderlige bygninger, og den smukke kirke fra det 12. århundrede midt i byen er centrum for torvet.
Her er caféer, delikatesseforretninger, vinbarer og restauranter, som serverer traditionsrig og veltilberedt italiensk mad og med formidable lokale vine.
Du tager byens kabinelift, lige ved siden af hotellet, og cirka 10 minutter senere befinder du dig oppe i terrænet med adgang til masser af godt skiløb fordelt over tre mindre dale. Her er alt fra blå til sorte pister, men der er ingen tvivl om at det er et skiområde, der indbyder til hygge i lange baner. Det skal dog ikke afskrække rigtig gode skiløbere fra at tage hertil, da der også er udfordrende sorte pister.
I skal bo på det 4-stjernede Grand Hotel Principe beliggende 75 meter fra liften og tæt på byen. Værelserne er nydelige med italiensk charme og høj standard med behagelige senge. På hotellet finder I en hyggelig bar der er velegnet til at nyde skønne italienske forfriskninger. Hver morgen vil der blive serveret en velsmagende stor morgenbuffet.
Pris pr. person fra kr. 8.495,- ved 2 personer i dobbeltværelseÂ
Pris pr. person fra kr. 10.495,- ved 1 person i værelset
Der er mulighed for at bestille skitransport hvis du ønsker at medbringe dine egne ski, eller du kan leje skiudstyr i skibutikken i Limone Piemonte. SNE & SNÖ's guider med leje af skiudstyr.
Bemærk: Priserne er eksklusiv lufthavnsskatter (kr. 250,-) og lokale turistskatter, som betales af gæsten selv på destinationen.
Ring på telefon 7023 1819 eller send en e-mail til kontakt@skirejser.dk