Snescootersafari i svensk vildmark

Nu har du muligheden for en enestående oplevelse på en af SNE & SNÖs snescooterture i og omkring Funäsfjällen i den uendelige svenske vildmark.

Det snesikre fjeldområde, de professionelle SNE & SNÖ bjergguider samt den fantastiske natur er en kombination som er vanskelig at slå, og kun de færreste dansker har eller kommer til at opleve dette magiske vinter- og friluftseventyr. Vi har valgt dette unikke område af Sverige, da snescooter-mulighederne her betragtes som et af de største og bedste steder i Skandinavien.

I Funäsfjällen, som ligger 700 km syd for Polarcirklen, er der lysere og flere solskinstimer, og derfor knapt så koldt og mørkt til sammenligning med SNE & SNÖs snescooterdestinationer i Finland. Vi oplever også at vores snescootertur kan gøres billigere, mere effektivt og bedre end alle andre steder vi har prøvet i Europa. Og vælger du at flyve med os, kan du arbejde om formiddagen og køre snescooter sidst på dagen og måske opleve det magiske nordlys på én og samme dag.'

I og omkring Funäsfjällen findes sammenlagt mere end 610 km officielle snescooterruter. Ca. 150 km af snescootersporene går over fantastiske og billedskønne fjeldtoppe i et af Sveriges smukkeste fjeldområder. Dertil kommer et stort off-piste snescooter område, hvor det også er muligt at køre alpint off-pist.

Vi kører over store frosne skovsøer, fjeldområder og ubeboede bjergdale hvor der overalt er 2-5 meter brede spor som dagligt kontrolleres og præpareres til fine og sikre snescooterspor.

SNE & SNÖ tilbyder flere forskellige snescooterture og pakkearrangementer til firmagrupper, venne- eller familieture. På alle turene vil du opleve uberørt natur og måske støder vi på store rensdyrflokke eller ser ulve-, bjørne- eller moskusokse-spor i sneen. Turene kan variere fra en halvdagstur på ca. 50 km til 3 dages ture på 200-300 km, med egen privat snescooter holdende oppe på fjeldet ude foran hotellet.

På alle SNE & SNÖ-guidede snescooterture indgår al nødvendig udrustning såsom snescooter, hjelm, varm heldragt, varme handsker samt varme scooterstøvler. Alt udstyr rengøres grundigt og naturligvis i henhold til gældende forholdsregler. Vi tager sikkerheden alvorligt og vores guider har stor lokal erfaring samt kendskab til fjeldene og vejret, som på meget kort tid kan ændre sig oppe i terrænet. Alle vores guidede ture er med minimum 6 deltagere, men turene kan også bestilles uden SNE & SNÖ-bjergguideservice.

Hundeslæde i de norske fjelde

Når du lander i Rørås lufthavn er der kun ca. 20 min til et fantastisk sted i de norske fjelde. Her har i mulighed for at  i 1.30 min. I kører efter en guide med jeres egen slæde trukket af slædehunde. Du kommer til at opleve hundenes enorme arbejdsglæde, mens du suser igennem sneen gennem et smukt vinterlandskab. Efter udflugten i den smukke natur inviterer vi på kaffe fra bålet og hjemmelavet kage i vildmarkslejren.

Efter frokost fortsætter vi til Fünæsdalen ca. 45 min. hvor vores snescootere står klar til at kører dig videre op til hotellet på fjeldet. Vi arrangere torsdag og fredag aften inden middagen en aften tur på snescoter hvor vi håber på at kunne se nordlyset danse i det fantastiske vinterlandskab.

Sveriges bedste langrendsløjper

Er du mere til skiløb finder du i Funäsfjällen nogle af Sveriges bedste og mest fantastiske langrendsløjper lige uden for hotellet og med mere end 320 km langrendsløjper på fjeld og skovdale er Funäsdalen er et af de største langrendsområder i Sverige. Her møder du langrendsløbere lige fra begynder til elite.

I Funäsfjällen findes desuden et af Sveriges største alpine anlæg der inkludere 6 skiområder. Området er tidligere kåret til Europas mest børnevenlige skiområde. Det højtbeliggende område hører til blandt de mest snesikre i Sverige. Skiområdet inkludere 39 lifter og 136 pister, hvoraf den længste piste er 2.100 meter. Funäsfjällen alpinanlæg inkluder Ramundberget og Tänndalen samt de fire lidt mindre områder, Tänndalsvallen, Funäsdalsberget, Tännäskröket og Kappruet. Alle steder er der fuld fokus på natur, skiløb og fjälloplevelser.

Snescootersafari i Funäsdalen.

Heldagstur på snescooter
SNE & SNÖ-guiden tager dig med på Helags-ruten. Helag er det højeste punkt blandt de svenske fjelde, og denne tur byder på vidunderlige udsigter og oplevelser med mulighed for at se store flokke af rensdyr på fjeldet. Undervejs passerer vi Helags gletsjeren som er 600 m lang og 50 m dyb. I løbet af turen kommer vi forbi fältjägarstugan og derefter vil fjeldmasivet Helags vise sig op mod den ikoniske prædikestol, som er et imponerende fjeldplateau.

Aftentur med snescooter og nordlys
Hvis du aldrig før har været ude i de svenske fjelde om aftenen, må du ikke gå glip af denne tur. Det er ren magi at færdes i det smukke snedækkede vinterlandskab under månen og himlen fyldt med stjerner. Vi tager afsted sidst på eftermiddagen og sigter mod en nærliggende fjeldtop for at se månen eller nordlys. Ved ankomst slukket vi motorerne og nyder stilheden og de smukke månebelyste fjelde. Når alle stjernebilleder er afklaret, vender vi hjemad til hotellet igen.

Skiløb efter snescooter.

Off-piste med skiløb efter snescooter
Denne tur er for den mere erfarne skiløber med kendskab til dyb sne og ”spring snow”. Vi har på denne tur alpint eller randonée skiudstyr med og kører to personer på hver scooter, hvorefter vi trækker hinanden op efter snescooteren på flere forskellige fjeldtoppe med forskellige sværhedsgrader. Vi køre off-piste snescooter oppe på fjeldet i et stort off-piste område hvor der kun er få begrænsninger.

Vaffeltur med off-piste
SNE & SNÖ guiden vil på denne dags tur tage dig med på vaffeltur og små kringlede skovpister. Det er turen for dig, der vil opleve den herlige følelse af at køre snescooter i rigtigt fjeldterræn. Målet med turen er bl.a. at besøge nogle af de hyggelige lokale hytter på fjeldet, som f.eks. Ösjöstugan eller Kariknallen. På denne tur, vil der være rig mulighed for at nyde naturen samtidigt med at der er tid til at nyde en hjemmebagt svensk vaffel og måske har guiden varm kaffe, te og cacao med som nydes på fjeldet ved bål.

Enestående og autentiske ophold


Bo et stenkast fra Funäsdalssjön og liften, og stå op op til en fantastisk udsigt hver morgen. Eller bo mere afsides, kun omgivet af den enestående sneklædte natur, der giver plads til ro og fordybelse. Oplevelsen er unik uanset hvad du vælger.

Fjällnäs Hotel Est. 1882 - beligggende lige ved søen
Autentisk ophold på Fjällnäs Hotell

Hvis du ikke er til snescooter


Rejser du med nogle som ikke føler den store lyst til at køre snescooter, er der flere andre ting man hygge sig med i og omkring Funäsfjällen - f.eks. spa & wellness-behandlinger og yoga på hotellet, hundeslædekørsel, isfiskeri, jagt, shopping eller bare ganske almindelig afslapning med en god bog foran pejsen på hotellet.

Udendørs jacuzzi på hotellet
Hygge med ild i pejsen på hotellet

Hvad siger vores gæster?

 

"Glenn Retz fra SNE & SNÖ forstår at lave spændende og unikke firmaarrangementer. Han er nem at samarbejde med, og sætter sig godt ind i vores ønsker og har lavet nogle uforglemmelige arrangementer, som efterlader en yderst positiv oplevelse hos vores kunder. Vi havde i februar 2020 et 3-dages vinterseminar med utraditionelle mødelokaler og en snescooter safari som alt sammen blev perfekt eksekveret. Arrangementet har bragt os tættere på vores kunder, og har efterfølgende gjort vores samarbejde betydeligt lettere, i forhold til vores store og toneangivende kunder."
Kim Dahl, Key Account Director for Knauf A/S

 

"Vi har sammen med vores kunder rejst med SNE & SNÖ i mange år og 2022 var ingen undtagelse. Turen gik til Saalbach i Østrig. Vi havde igen en SUPER tur - og kæmpestor ros til SNE & SNÖ guiderne på stedet."
Henning Kristensen, Scandinova

 

★ ★ ★ ★ ★

Se vores flere end 700 anmeldelser på Trustpilot ›

Skal vi arrangere jeres næste firmatur?​


Kontakt os i dag og få vores bud på jeres næste skræddersyede firmarejse.

Xenia Rasmussen

Xenia Rasmussen
xr@snesno.dk

Mikkel Kofoed

Mikkel Kofoed
mk@snesno.dk

Brian Yttesen

Brian Yttesen
by@snesno.dk

Morten Alling

Morten Alling
ma@snesno.dk

Glenn Retz

Glenn Retz
Direkte 4041 3363
gr@snesno.dk

SNE & SNÖ corporate events

Telefon 7023 1819
Mandag - fredag kl. 9 - 16

Udfyld nedenstående, så kontakter vi dig

SNE & SNÖ er jeres kompetente og erfarne samarbejdspartner, hvad enten det gælder traditionelle firmarejser eller skræddersyede events. Vi har mere end 25 års erfaring med at servicere hundredvis af erhvervskunder og firmagrupper, og det brænder vi stadig for.

Igennem årene har vi oplevet en stigende efterspørgsel på vores koncept: Firmarejser, hvor fagligt indhold går hånd i hånd med unikke oplevelser, skræddersyet efter jeres ønsker og behov.

Som virksomhed er vi i konstant udvikling, selv aktivt rejsende og altid på udkig efter nye, spændende destinationer og oplevelsesmuligheder, der kan gøre firmarejsen til noget ganske særligt. Vores mål er at skabe resultater og positiv vækst for vores kunder.

Se mere om vores firmarejser

7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ