Find din billige skiferie her
Ændre børns alder
Du kan også kontakte os på 7023 1819
Find ny rejse

Fjällnäs Hotell Est. 1882 - Funäsdalen SVERIGE

Helpension

Fjällnäs Hotell er Sveriges ældste hotel, og hotellets historie går helt tilbage til etableringsåret 1882. Hotellet er et eksklusivt fristed beliggende midt i den svenske vildmark. Den uberørte natur starter lige foran døren, og her venter storslået oplevelser. Luften er ren, udsigten fantastisk og fjeldvandet er så rent, at du kan drikke det. De første gæster rejste til Fjällnäs Hotell for at opleve den rene, uberørte og smukke natur – det samme gør sig gældende i dag.

Hotellet er traditionelt og moderne indrettet med få værelser, hvilket giver charme og autenticitet. Restauranten har udsigt til fjeldsøen, Malmagen, og her kan I nyde de delikate retter fra det nordiske køkken. Menuen har inspiration fra områdets madtraditioner, der bygger på lokale råvarer, kultur og historie. Restauranten serverer en udsøgt morgenmad, frokost og middag.

Efter en dag i vildmarken er det skønt at slappe af i spa-afdelingen. Spaen består af en sauna, hot tub, afslapningsområde og mulighed for tilkøb af massage. Det er muligt at dyppe sig i fjeldsøen før sauna. Børn er velkommen i spa-afdelingen ifølge med en voksen. Bemærk, at spa-afdelingen er røg- og alkoholfri.

Der er gode konferencefaciliteter på Fjällnäs Hotell, som tilbyder mødelokaler til store og små grupper (1-100 personer). Konference-afdelingen tilbyder digitale mødefaciliteter og pauseservering.

Fjällnäs Hotell er det perfekte udgangspunkt til jer, der søger en naturoplevelse udover det sædvanlige i den svenske vildmark.

 

Værelsesbeskrivelse

Værelserne er lyse og hyggelige. Alle værelser er røgfrie.

Standard dobbeltværelse: I den charmerende gamle bygning, Norra Flygeln, ligger de 9 standard dobbeltværelser. Der er plads til 1-2 personer. Rummet har en dobbeltseng (80 cm) eller to enkeltsenge (90 cm) og eget badeværelse med toilet og brusekabine. Husdyr er ikke tilladt.

Familieværelse: Fjällnäs har to familieværelser. Et af familieværelserne har egen indgang, og det er tilladt med kæledyr. Begge værelser har eget badeværelse med toilet og brusekabine. Der er plads til 4 personer. I værelset med egen indgang er der en dobbeltseng (140 x 200 cm) og en køjeseng. Det andet familieværelse har to enkeltsenge (90 cm) og en køjeseng.

Premium dobbeltværelse: De fleste premium dobbeltværelser har udsigt til fjeldsøen og de svenske fjelde i baggrunden. Værelserne har plads til 1-2 personer og har en dobbeltseng, TV, gratis wifi, safe, skrivebord, føntørrer og eget badeværelse med toilet og brusekabine.

Premium familieværelse: Ca. 24-28 kvm. med plads til 3 personer. Værelset har en dobbeltseng, skrivebord, sofa og en enkeltseng på loftet. Badeværelse med toilet og badekar på loftsrummet. For at komme op på loftet skal man klatre op ad en stejl stige, så værelset anbefales ikke til små børn og ældre. Et af værelserne har udsigt til fjeldsøen.

Connecting room: For familier eller venner op til 6 personer. To premium familieværelser kobles sammen via en connecting door.

 

Vil du vide mere om Funäsdalen

Glenn RetzKontakt Glenn på telefon 7023 1819 eller udfyld nedenstående formular.

Fakta
Afstande
  • Lift: 4000 m
  • Piste: 4000 m
  • Skibus: 50 m
  • Centrum: 22000 m
  • Indkøb: 4000 m
  • Skiudlejning: 4000 m
Faciliteter
  • Internet
  • Bar
  • Skikælder
  • Wellness
  • Spabad
  • Dampbad
  • Bad / Toilet
  • TV
  • Telefon
  • Parkering
  • Børnemenu
  • Pool
Fakta om rejsemålet
  • Byens højde: 500 m
  • Højeste skiløb: 1200 m
  • Total pistelængde: 83 km
  • Langrend: 300 km
  • Off-piste: Ja


  • Filtre:
Få rutevejledning
7023 1819
Skiferie og skirejser – SNE og SNÖ